Som tiden gik, syntes spændingen at stige. Hun sad bag rattet, mens de alle stod foran hende. De stod med frosne hilsener, men deres ansigter viste ikke en eneste gnist af følelser.
Deres hænder bevægede sig ikke meget, som de bare stod der. Først var hun blevet overrasket over deres opførsel, men nu begyndte hun at føle sig mere og mere utilpas. Hun fortrød, hvad hun havde gjort, men det var tydeligvist for sent.